At lære for livet
Mod kedsomhed og højt fravær i skolen
At lære for livet
Mod kedsomhed og højt fravær i skolen
7. – 8. KLASSE
Om kedsomhed og fravær i skolen
I en serie af film følger vi to forskellige klasser på to forskellige skoler. Filmene handler om at lære og om at kunne se meningen med det, der sker i timerne.
Kan eleverne se meningen? Kan du?
De to serier består af:
A: At lære om digte i dansk
B: Barndommens Gade i historie og engelsk
Sidst på denne side finder du tre film, hvor elever, lærere og eksperter fortæller, hvad de tænker og mener om at lære. Få mere viden om, hvad usund kedsomhed i skolen er for noget og finde ud af, hvordan du har det med at lære.
Til hver film er der spørgsmål og øvelser med ideer til, hvordan du kan være med til at gøre undervisningen interessant for dig og dine klassekammerater.
AT LÆRE OM DIGTE
Barndommens Gade i historie og engelsk
OM AT LÆRE
Giver undervisning mening?
Kan en undervisning i et tema eller et emne give mening i ens eget liv? Har det, der foregår i undervisningen overhovedet noget med dig selv at gøre? Måske får du svaret i denne film…
Motivation og mestring
Hvad skal der til for at lære noget på en god måde? Hør hvad både voksne og børn mener om det.
SNAK SAMMEN
1. Hvordan samarbejder eleverne i filmen?
2. Hvordan hjælper du dine kammerater med at holde fokus på opgaven, når I samarbejder?
3. Hvad kan I gøre for at samarbejdet virker godt for alle i gruppen?
4. Hvad gør læreren for at hjælpe eleverne til at forstå, hvad de skal i timen?
SNAK SAMMEN
1. Hvad gør eleverne i filmen, selv om de ikke er optagede af emnet?
2. Hvad får læreren dem til at tænke over i forhold til digtene?
3. Hvad gør du, hvis du skal arbejde med noget, der ikke umiddelbart er interessant for dig?
4. Er der noget, der kan gøre dig nysgerrig i undervisningen? Noget der kan stresse? Andet?
SNAK SAMMEN
1. Hvad er et bolsjeord?
2. Hvad gør eleverne for at få noget ud af timen?
3. Hvordan er stemningen blandt eleverne? Bemærker du noget særligt?
SNAK SAMMEN
1. Kan du bruge digte til noget i forhold til dit liv?
2. Hvordan kan du tænke dig at lære om digte, så det bliver interessant for dig?
3. Hvad betyder det, at tiden flyver afsted?
4. Hvornår flyver tiden afsted for dig? Hvad laver du så?
SNAK SAMMEN
1. Hvad synes du om klassens lyrikplakater?
2. Kan du lave sådan nogle plakater i andre fag end dansk? Vil det give mening?
3. Er det en god ide at fremlægge for hinanden i klassen? Kan man lære noget ved det?
4. Kan du lide at fremlægge eller præsentere dit arbejde for de andre? Hvorfor/hvorfor ikke?
SNAK SAMMEN
1. Forstår du, hvad klassen skal lave?
2. Hvad er feedback? Og hvorfor bruge feedback i undervisningen?
3. Er du god til at give dine kammerater feedback, når du selv skal sige det?
4. Hvad gør du, hvis du får negativ kritik af noget, du har lavet?
5. Hvordan giver du en god kritik til andre, som de kan bruge til noget?
SNAK SAMMEN
1. Hvad er godt ved gruppearbejde? Hvad kan være svært og hvorfor?
2. Hvad kan gøre det sjovt og lærerigt for alle at samarbejde?
3. Hvad gør eleverne i filmen?
4. Hvordan kan det blive trygt for alle at tale et andet sprog i klassen som fx engelsk?
SNAK SAMMEN
1. Hvordan forbereder klassen sig til at præsentere deres arbejde for hinanden?
2. Hvor god er du til at bruge din makker?
3. Hvad er godt makkerskab og samarbejde for dig?
4. Hvordan gør du din makker bedre?
5. Hvordan gør du brug af din lærer?
SNAK SAMMEN
1. Hvad tænker du om den måde, eleverne præsenterer på?
2. Kan man støtte hinanden til en god præsentation?
3. Hvad forstår du ved at være en aktiv lytter?
4. Hvad betyder det for læringen, at det er trygt at fremlægge i klassen?
5. Hvordan kan din lærer være med til at sikre en god præsentation?
SNAK SAMMEN
1. Hvad siger de medvirkende i filmen om det, der kan give mening?
2. Er der noget i din undervisning, der giver mening i dit eget liv?
3. Hvad skal der til, for at du kan se meningen med undervisningen?
4. Hvad keder dig allermest i undervisningen? Hvorfor? Og hvad kan du gøre ved det?
SNAK SAMMEN OM DE FIRE T’ER
Det hjælper på elevernes motivation at have valgmuligheder i undervisningen. Hvordan kan læreren fx give eleverne mere selvbestemmelse? Hvad betyder ordet motivation? Hvad kan motivere dig?
Tid: Kan jeg selv bestemme, hvor lang tid jeg/vi har til opgaven?
Tema: Kan jeg selv bestemme, hvad opgaven går ud på/handler om?
Teknik: Kan jeg selv bestemme, hvordan opgaven skal udføres
Team: Kan jeg selv bestemme, om jeg vil lave opgaven alene eller sammen med nogen?
Snak sammen om jeres muligheder i undervisningen:
SNAK SAMMEN
1. Hvad siger de medvirkende om at lære?
2. Hvad mener de vil virke godt? Er du enig?
3. Hvad kan du sige om din egen undervisning i forhold til det, de medvirkende siger i filmen?
4. Hvad er det vigtigste for dig i skolen?